SPILFORMER Der har været og er en konstant udvikling i, hvilke spil, der er
populære.
Skomagerpot med et stød ad gangen er det klassiske værtshusspil, men denne kultur
er vigende.
Amerikansk pool har vundet meget frem.
De to spil kræver forskellige kvaliteter i spillet, men begge kræver meget
for at man kan klare sig mod øvede spillere.
Keglebillard
med fortsat stød dyrkes af en snæver kreds på klubplan.
3 bande carambole er i mine øjne billardspillets Rolls Royce. Men det kræver et bord
uden huller, som ikke kan bruges til andet. Man så det af og til i TV
tidligere, men nu uhyre sjældent.
Snooker er den engelske variant af pool, som til gengæld kan ses på Eurosport.
Det er et spændende og krævende spil med 24 baller fra begyndelsen på et
meget stort bord.
Jeg spillede billard med min klassekammerat Ivan i "Den lille
Ungdomsklub", som grænsede op til Skydebanehaven på den ene side og "Den
store Klub" på den anden.
Det var den 23.11.1963, og en pædagog ved navn Østerberg kom bestyrtet ind
og fortalte, at præsident Kennedy var blevet skudt. Vi spillede vist nok
videre.
På dette tidspunkt var jeg næsten 15 år og var næsten lige
begyndt at spille billard. Det var alle tiders, for kugler, bolde og
baller kunne jeg godt lide at beherske.
Snart begyndte vi at gå i Den store Klub, hvilket betød VesterbroUngdomsgård, den der senere blev arnested for Bøllebob. Men i 1964 var den
ny og den flotteste i Københavns kommune. Her var der billardkælder med to
borde og ikke mindst en instruktør, der blev kaldt Oscar, men hed Mogens.
Det blev et gevaldigt løft til teknikken i en meget lærenem periode i ens
liv.
Der var klubmesterskab i fortsat keglespil, hvor jeg i 1966 nåede
til finalen og slog John, som nok havde vundet, hvis vi havde skullet
spille bedst à syv matcher. Jeg nævner det, fordi der efter finalematchen
kom kritiske røster om mit spil, for jeg havde scoret en meget stor del af
de 150 points ved blødt spil rundt om keglefeltet. "Men," tænkte jeg, "det
er vel for fanden det, keglespil bl.a. går ud på!" og bar den den kø med
stolthed, som var vandrepræmien, indtil jeg tabte den året efter.
Vi deltog i en turnering for ungdomsklubber i København, og her
husker jeg især nogle grimme nederlag på udebane og dermed ukendte borde.
Ritz Billardsalon lå på 5. sal i Vesterportbygningen med
kobberpladerne udenpå. Den besøgte Ivan og jeg, mest om dagen, når
Ungdomsgården havde lukket. Det kostede kr. 4,85 for en time ved et
halvmatch bord, som vi mest holdt os til. Beløbet blev fremhvisket og
indkasseret af en tjener, der må have gennemgået flere halsoperationer.
Som unge mennesker passede vi ikke ind klientellet, der mest bestod af
grosserertyper, men det gjorde nu ikke noget, for der var god plads i
eftermiddagstimerne.
Af og til spillede vi på helmatch bord, og her får mange spillere nok en
brat opvågnen, idet ballerne skal løbe længere, hvorved
sikkerhedsmarginalen for et vellykket stød indsnævres, hvad angår rotation
i stødbal, dennes træf på bal 2, afslag fra banden, etc.
ØlandshusBillardsalon på Amagerbro blev besøgt, da Ivan var flyttet til
Christianshavn i 1972.
Værtshuse er stedet, hvor der står billardborde ude i samfundet,
og mange (mænd) har prøvet at spille skomagerpot med vennerne i disse
omgivelser. Det kan også ske i relativ uskyldighed, men mange steder er
der hajer, som lurer på bytte. Han kan virke meget tilforladelig, men
kender garanteret bordet godt. Hvis to makkere inviterer dig til en
skomagerpot, har du så godt som tabt, for da oplægget betyder så meget, er
der gode muligheder for de to til at spille sammen mod dig i det skjulte.
Ja, en rimelig og en halvdårlig spiller kan slå dig på denne måde og gøre
dig til tyr. Pas på.
I dag spiller jeg kun billard, når jeg en sjælden gang, stadig
med Ivan, kommer til København.
Men billard er tydeligvis et spil, hvor øvelse er langtidsholdbar - eller
også er det fordi, vi fik den instruktion på et vigtigt tidspunkt i livet.
Af og til bliver jeg spurgt, om jeg spiller/overvejer at spille golf,
og hertil er kun at sige, at den fascination, jeg føler ved billardballen
let vil kunne overføres til golfkuglen.
Men, desværre, golf er tidskrævende, og der brændes for få kalorier af til
at det kan kaldes fuldgyldig motion.
Men måske en gang.....?
Illustrationerne stammer fra Carl Bach: Billard (1952)
Fysikken og matematikken i et billardstød er kompliceret, for ballen
påvirkes både af bevægelsesenergi i køens stødretning og rotation.
Støder man præcis midt i ballen parallelt med bordet, tilføres der ingen
rotation, og den vil kure på klædet det første stykke, indtil den "fanges"
af klædet og begynder at rotere om sin midterakse.
Til højre er der stødt nedadtil til højre. Bal II ligger pres (klos) mod banden, og
efter mødet med denne vil bal I være påvirket, dels af bevægelsesenergien
fremad, dels af rotationen tilbage. Resultanten bliver den krumme bane og
i dette tilfælde en énbande carambole.
Hvis bal 2 ligger pres (klos) mod banden, stødes nedad (under) i ballen.
Bal 2 bremser en del af fremdriften, og bagudrotationen driver bal 1 mod
bal 3 til carambole.
