|
Dette er berømteste model i basguitar fra perioden. Den såkaldte violinbas,
også fra Höfner, allermest berømt, fordi Paul McCartney spillede på sådan
én.
Dog spillede vel langt flere på modellen til højre.
Jeg har en gang ejet en, men solgte den desværre for en slik.
Hvad får man egentlig ud af at musicere på egen hånd og synge sagte dertil
?
Man får en kontakt med den musikalske verden, lærer hvor svært det er
spille godt, undtagen for de allerbedste, oplever derved en ydmyghed og
tidvis også en glæde, som det er rart at møde verden med, også i andre
sammenhænge.
|
The Gamekeepers
I 1965 var Korsgade på Nørrebro præget af
en masse småhandlende og oven på dem en masse små lejligheder. Der var
også en slags marskandiser, som bl.a. havde brugte musikinstrumenter. Det
var nemlig sådan, at min klassekammerat Ivan havde overbevist to brødre
Hansen, Bent og Torben samt undertegnede om, at vi burde danne et
pigtrådsorkester, hvilket man i dag ville kalde et rockband.
Jeg var udset til spille basguitar, og det
var med noget klamme hænder, at jeg gik ind i marskandiserforretningen og
spurgte til en rød Höfner bas, der var i vinduet. Der var to grunde
hertil:
1. Trods en sangstemme, der havde været til en ikke bestået
optagelsesprøve til Drengekoret i 2. klasse og en xylofon, havde jeg
aldrig spillet musik, endsige overvejet det.
2. Instrumenter og forstærkere var uhyggelig dyre dengang. Faktisk koster
nogle ting i dag færre kroner end da. Men jeg kunne godt lide
pigtrådsmusik, og drømmen tog efterhånden form.
Spørg mig ikke om beløb i dag, men det var
en kamp at skaffe det nødvendigste udstyr. Basguitaren var rød og lidt
ramponeret, så jeg sleb den senere og lakerede den lyseblå, rigtig flot.
Forstærker og højttaler blev selvbygget, førstnævnte på et kursus i
Vesterbro Ungdomsgård. Udgangseffekten var 15 W, hvilket den mindste
stueforstærker yder i dag.
Samtidig med at jeg var ved af fortvivle over alle de penge, der skulle
bruges, havde de andre de samme kvaler.
Var man til trommer, skulle det absolut være Ludwig.
Til sidst blev der skrabet sammen til nogle få spillelektioner hos en
lærer, hvis udgangspunkt var jazz.
Først øvede vi hjemme til irritation for
forældre, men senere fik vi lov at låne en gymnastikbarak på Enghave Plads
Skole, der på denne måde lukkede op for en slags ungdomshus.
Repertoiret var magert, men efterhjånden nok til at fylde et skolebal. Som
alle andre håbefulde amatørbands havde vi en del Chuck Berry numre, lidt
Rolling Stones, Beatles, Shadows og Kinks. Turde man høre det i dag?
Lidt efter den spæde begyndelse fik vi en decideret sanger, hvad der måske
forbedrede det hele lidt. Navnet var The Gamekeepers, altså en slags
skovfogeder, navnet fundet af en pige i klassen (2. real).
Selv var jeg ikke med i bandet særlig længe, bl.a. fordi jeg var begyndt i
gymnasiet og havde fået en så stor mængde lektier, at der ikke var fritid
nok til disse, til idræt og så to ugentlige øveaftener.
Det er under alle omstændigheder rare minder, og det bevirkede, at jeg med
tiden lærte at spille lidt guitar og synge til samt fik en vis øget
musikforståelse.
|
Höfner basguitar, et smukt og klassisk design.
Disse gamle, fine stykker er til salg og på auktion mange steder.
Hvis der oven i købet kan knyttes en kendt musiker til instrumentet, kan
priserne blive horrible.
Den elektroniske bearbejdelse af lyden, der foregår i mikrofoner,
processor, forstærker og højttaler er en integreret del af den elektriske
guitar og bas og er i sig selv et spændende område.
Siden dengang er der solgt for milliarder af guitarer og forstærkere.
Rocken var en protest imod det etablerede samfund, men blev efterhånden
selv en del af det.
|