|
Man kan anskue antitobakskampagnen som et af flere
helsepolitiske tiltag i Det Tredje Rige.
I Hitlerjugend og
Bund Deutscher Mädel
dyrkede man fysisk træning og listede propaganda med ind, diskret men
bestemt.
Kraft durch Freude var en organisation for voksne med mange
aktiviteter, bl.a. selskabsrejser.
På luksuslineren Wilhelm Gustloff var der kun meget begrænsede muligheder
for rygning.
Eugenikken er det mest kendte og afskyede
helsepolitiske tiltag i Det Tredje Rige med dens perverterede
menneskeopfattelse og uhyrlige konsekvenser. |
Nazister
imod tobak
Adolf Hitler (1889-1945) var fanatisk, også i sin
personlige livsførelse. Da han følte sig sikker på, at han havde en stor
politisk fremtid, besluttede han at blive vegetar, afholdsmand og holdt op
med at ryge. Senere var han overbevist om, at nazismen ikke havde kunnet
sejre uden disse hans beslutninger, for han mærkede, at især tobakken
hæmmede hans tankekraft. Hitler tålte ikke tobaksrøg i sin nærhed, hvilket
bevirkede, at mange af hans medarbejdere måtte have tandbørste og
halspastiller hos sig på arbejdet. Derimod tolererede han kødspisning,
alkoholindtagelse og lettere beruselse.
Men bortset fra Førerens egne præferencer var der i Det Tredje Rige en
stærk antitobakskampagne, som sattes ind på flere fronter:
Oplysning
gennem trykte medier og radio. Tidsskriftet Reine Luft var
bannerfører. Oplysningen om tobakkens skadevirkninger blev, som senere i
USA, forsøgt imødegået af modpropaganda fra tobaksindustriens side. Under
krigen pegede man på, at de 200.000 beskæftigede med fremstilling og
distribution af tobak ville være bedre anbragt ved fronten eller i
rustningsindustrien.
Propaganda
kan ikke altid skilles fra oplysning, men i Nazityskland blev tobakken
dæmoniseret på en sådan måde, at andre ideologiske mål kunne nås. F.eks.
måtte en tysk kvinde ikke ryge, fordi noget sådant stred mod selve den
tyske folkesjæl.
Forskning
Ca. halvdelen af alle tyske læger blev medlem af nazipartiet, og der
blev indledt en epidemiologisk forskning i tobak, som aldrig set
tidligere. Der påvistes en klar sammenhæng med lungekræft og visse
hjertesygdomme. 32 soldater, som døde af hjerteinsufficiens under det
russiske felttog, havde alle været storrygere. Sådanne
forskningsresultater blev selvfølgelig populariseret og offentliggjort.
Restriktioner og forbud
Fra Hitlers nærmiljø spredtes ikke-rygepolitikken sig gennem
partihovedkvarterer, hæren, politiet, ungdomsorganisationer og skoler ud i
hjemmene. Der var rygeforbud i mange offentlige institutioner, sporvogne,
osv.
Efter krigsudbruddet kom der rationering. Kvinder under 24 samt gravide
fik ikke udstedt rationeringsmærker. Forbruget havde trods alle
anstrengelser været moderat stigende i perioden 1933-39, men nu faldt det.
Økonomi
Det er en besparelse at holde op med at ryge. På den anden side fik
staten 8% af sine indtægter fra tobaksafgifter.
Nederlaget
Efter kapitulationen var cigaretter ironisk nok et af de få kurante
betalingsmidler.
|
Årsforbruget i 1940 pakket i 10 stks. og stillet ved siden af Kölner Dom.
------------------------------
Den estimerede professor i medicin, Plashcke, som var storryger, havde
netop fremhævet tobakkens gode egenskaber og relative uskadelighed,
hvortil Hitler svarede:
"Rygning er og bliver en af de farligste lidenskaber, og rent bortset fra,
at jeg personligt finder lugten af cigar- eller cigaretrøg modbydelig,
ville jeg aldrig tilbyde et menneske, jeg holder af, en cigaret eller
cigar, for det ville være at gøre vedkommende en meget dårlig tjeneste.
Det er en uimodsigelig kendsgerning, at ikke-rygere lever længere end
rygere og har betydelig større modstandskraft over for sygdomme."
Den ulærde Adolf Hitler brugte altså evidensbaseret viden over for
professoren.
|