|
Fra Jean Larreys 24.år rullede revolution,
rædselsregimente, modrevolution, kejserdømme og krige gennem Frankrig.
Andre læger blev mere berømt end Larrey:
Antoine Lavoisier, kemikeren, som bl.a. beskrev ilts betydning i
forbrænding. Han blev henrettet i den maskine, som lægen
Joseph Guillotin
havde opfundet.
Selv klarede han sig igennem revolutionen i live.
Jean Paul Marat
blev - om man så må sige - udødeliggjort på det kendte maleri, hvor
han bliver dolket af Charlotte Cordey i sit badekar.
|
Larrey
- Napoleons feltkirurg
På alle sine felttog, det vil sige Italien, Ægypten,
Rusland, Waterloo havde Napoleon dr. Jean Larrey med som feltkirurg.
Hans fortjenester
kan deles i tre:
Humanisme
Larrey opretholdt under de barske krigsforhold den allerhøjeste moral,
drevet af hvilken han insisterede på at behandle de sårede efter deres
behov, ikke efter nationalitet eller rang. Denne holdning skaffede ham
selvsagt mange modstandere og fjender.
Kirurgisk teknik
Larrey praktiserede og docerede hurtig fjernelse af ikke-vitalt væv,
eventuelt amputation. Derved opnåede han langt bedre end dengang
forventelige resultater.
Ambulancerne
Larrey konstruerede, indrettede og forbedrede de hestetrukne
ambulancer, der inden havde været tunge, vanskelige at manøvrere og
trukket af seks heste.
Den flyvende ambulance
Der fandtes også en udgave med fire hjul.
|
Dominique Jean Larrey
1766-1842
Denne fremstilling fokuserer på Larreys kirurgiske fortjenester. Hans liv
må have været spændende, til tider gruopvækkende. Napoleon roste ham, men
først til skyerne, da han selv var sikker på at skulle tilbringe resten af
sine dage på
Sct. Helena.
Under og mellem felttogene havde det til tider knebet mere med
anerkendelsen, for der var grænser for, hvor højt en kirurg kunne stige i
de militære grader. Masser af nid og intriger var der også i hæren.
Der var meget lange adskillelser fra hans elskede hustru. Deres
brevveksling er rørende og ikke til helt at indleve sig i i dag.
|