Vi havde hjemme et par eksemplarer af Hvem Hvad Hvor.
Jeg læste dem nok fra A til Z. Der var ikke så meget at konsumere dengang. Følgelig gjorde man det grundigere og mere intenst.

 

 

 

 


Berømte afdøde danske Læger

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Årgangen er en blandingsform mellem ny og gammel retskrivning.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

De sidste varerationeringer ophører.

VM i fodbold afholdes for første gang siden 1938.
Uruguay vinder sensationelt på hjemmebane.

 

 

 

 

 

 

 

Klik for et større billede


Jet-injektoren
hvor der ved hjælp af en stram fjeder genereres et tryk på 200 atm., som presser medicinen i en tynd stråle gennem huden.
Der findes selvfølgelig i dag injektorer til insulin (Novopen®) og adrenalin, men de giver medicinen gennem en kanyle.

 

 

Det er i dag vanskeligt at forestille sig, hvordan livet på sanatorierne har været.
Vi har efterhånden i dag vænnet os til ambulant behandling, korte indlæggelser og effektivitet.

Men sanatorierne var også effektive på deres måde:
De store byers slumkvarterer, hvorfra mange af patienterne kom, var forfærdelige og sundhedsskadelige. På sanatorierne var der luft, god mad og høj hygiejnisk standard, så mange, hvis lungetuberkulose ikke var alt for fremskreden, havde gode muligheder for restitution.

Man kunne også med held 'indkapsle' det tuberkuløse lungeafsnit, f.eks. ved at punktere lungehinden omkring (pnemothorax).

Den store revolution indtraf, da streptomycin, det første effektive middel imod tuberkulosebakterien, fremkom.

Sanatorierne, hvoraf nogle var taget i brug, da dødeligheden af sygdommen allerede var på vej ned, blev hurtigt overflødige.
Men alle problemer var ikke dermed løst: Man opdagede hurtigt tuberkelbacillens tendens til at blive delvis resistent, så nye midler (PAS, isoniazid) måtte kombineres og behandling udstrækkes over mange måneder.

 

 

 

Patient på Nakkebølle
En dame fra Odense på i dag 85 år har givet en gribende beretning om sit ophold som tiårig på Nakkebølle, hvor hun var i et halvt år p.g.a. kirteltuberkulose (scrufolose).

Selv om Fyn dengang var indspundet i et net af jernbaner, var vejen fra Odense lang, og man anbefalede oven i købet forældrene ikke at besøge deres barn for tit.

Men kuren virkede, pigen blev erklæret rask og fik aldrig siden behov for tuberkulosebehandling.

 

 

 


Sundhed i Hvem Hvad Hvor 1946-55

Tved er en lille, gammel landsby, som ligger i Svendborgs nordlige udkant. Der er selvfølgelig en idrætsforening, og i dennes hal afholdtes et loppemarked til fordel for selv samme bygning.
Det drejede sig formentlig om ting og sager, som var doneret af klubbens støtter, og måske af denne årsag var der langt imellem egentlige kunstgenstande.

Men mit blik faldt på tyve årgange af Politikens årbog, Hvem Hvad Hvor, som kom første gang i 1934. Det drejede sig om årgangene 1946-65, og jeg troede knap mine egne øren, da den venlige dame ved bogstanden ville have tre kroner per eksemplar.
Jeg var på en hyggelig tur med familien og besluttede mig for de til årgange 1946-55, årene omkring min fødsel og tidligste barndom. Set fra et økonomisk perspektiv skulle jeg have købt hele striben, for de står til 75-90 kr. eksemplaret hos et netantikvariat.

Nu har jeg bøgerne, og når jeg sådan har erhvervet dem til spotpris, vil jeg også gøre mine læsere bekendt med en meget lille del af indholdet af de til årgange, nemlig hvad der skrives om sundhed og sundhedsvæsen. Nogle år er det kun 2-3 sider i det lille, kompakte 500-siders værk, men ikke uventet udbygges denne sektion noget i løbet af tiårsperioden.

Jeg har til at begynde med set på årene 1946-50 og 1954.

Billederne med hvid ramme er links.
Direkte citater er med blåt.

1946
 Aargangen præges naturligvis af Tilbageblik på Besættelsestiden og på første Side en fortegnelse over alle Omkomne som Følge af Forholdene under Krigen.

Danmarks Sundhedsvæsen
Der gives en Oversigt over Udviklingen fra Collegium Medicim fra 1740 over Sundhedskollegiet 1803 og til Sundhedsstyrelsen fra 1909 og til Dags Dato.
Sindssygevæsenet hører under Statens Sindssygedirektorat, men ellers er Styrelsens Opgaver og Struktur ikke dramatisk ændret fra dengang.

Smitsomme sygdomme
Der vises en Tabel over registrerede Tilfælde fra 1939 til 1944. Den bekræfter, hvad alle med Kendskab til Besættelsestiden godt vidste allerede, nemlig at der var en kraftig Stigning i disse Sygdommes Forekomst
Syfilis (x 8), Gonorré ( x4), Difteri (x 3) og faktisk ingen sikker Nedgang i nogen af de registrerede Lidelser.
Der var en Epidemi af Fåresyge i 1942 med 61.550 anmeldte mod normalt 2-3.000.
1000 Tilfælde af paralytisk Børnelammelse indtraf i 1944, hvilket er på Højde med den senere så bekendte Epidemi i 1953.

Sygehuse og Sanatorier i 1943
Der opregnes 154 Sygehuse, 13 Privatklinikker, 62 Tuberkuloseinstitutioner og 13 Sindssyge-hospitaler.

1947
 Afsnittet om Sundhed er helt helliget Tuberkulosebekæmpelsen, som blev systematiseret bl.a. af  Nationalforeningen mod Tuberkulosen fra 1901.
Det er ikke den eneste Aargang af Aarbogen, hvor Emnet Tuberkulose faar sin Plads.

Der er Tale om ialt 1.300.000 Sengedage på disse 65 Institutioner.
 

Siden Robert Kochs Opdagelse af Tuberkelbacillen i 1878 er det gået stadig fremad med Forståelsen af Teorien bag den kroniske og ofte dødelige Infektion samt dens praktiske Bekæmpelse.

Hovedhjørnestenene i kampagnerne er oplysning, kamp mod trange og usunde boligforhold, opsporing af smittekilder, frisk luft, rigelig ernæring og hvile. Desuden når kirurgisk behandling af lungetuberkulose, f.eks. pneumothorax (Lungepustning) en vis Udbredelse.
Ved ledtuberkulose kan amputationer komme på tale.

1948

Man har valgt at afbilde danske lægeurter.

Der findes også en fortegnelse over deres navne og virkninger.

1949

De store farsoter
På en side gives en kort historisk oversigt over
Kopper, som blev bragt vidt omkring af vikinger, korsfarere og Columbus med efterfølgere. Dødeligheden var enorm i de nyangrebne befolkninger. Forekommer på dette tidspunkt kun i ikke-vaccinerede befolkninger.
Pest, som tilskrives den velkendte 'rottehypotese'.
Kolera, som forlængst er udryddet i Danmark, men hærgede på Østfronten i 1. verdenskrig.
Influenza med hovedvægt på Den spanske Syge 1918-20, hvor den mest frygtede komplikation var 'sovesygen', en abnorm tilstand af sløvhed og søvntendens, som kunne følge en influenzavirus-hjernebetændelse (Economo). Der forudses epidemier hvert 25.-30. år, hvilket for nylig var aktuelt med H1N1, som forårsagede sjældne, men meget alvorlige lungebetændelser.

Hvad et moderne husapotek kan omfatte
- og det er ikke så lidt, må man sige.
Der er mest lagt vægt på desinfektion og forbindinger.
Husapoteket kunne såmænd bruges den dag i dag.

Betingelser for at opnå høj alder
De gamle i samfundet er blevet et problem, lyder det respektløst med henvisning til, at andelen af +65-årige er steget fra 6,6% i 1911 til 7,8% i 1940.
Til gengæld er der opstået et ungt lægeligt speciale, geriatri.
Arvelighed og konstitution
Allerede inden det biologiske grundlag på nogen måde var kendt, havde man observeret, at blev forældrene gamle, gjorde børnene det også - under forudsætning af, at de ikke pådrog sig infektioner eller andet.
Levevilkårenes betydning
Som illustration nævnes fire erhvervgrupper med lavere forventelig levetid: læger, større forretningsdrivende, professionelle boksere og brydere(!) samt tjenere og restauratører.
Såvidt man kan se, har et mådeholdent tobaksforbrug intet at sige(!)
Legemsvægten
Blot 10 kg overvægt angives at reducere livstidsforventningen med 12%, og der gives en spændende formel: forventet levetid ved overvægt = forventet levetid - (livmål - brystmål).
Menneskets tilstand hvormed menes graden af åreforkalkning samt ikke mindst sindets ligevægt.
Vigtigere er dog den sindets ligevægt, som gør det muligt med smilende overbærenhed at opleve alle tilskikkelser og tage glæder og skuffelser med humor og ro.
Med en enkelt undtagelse vil nutidens livsstilseksperter i store træk kunne istemme ovenstående.

Dødsårsager før og nu
Middellevetiden
Denne er i perioden 1840-1940 steget fra 40,9 til 63,5 år for mænd og for kvinder fra 43,5 til 65,8 år.
af medvirkende faktorer nævnes epidemibekæmpelse, kampen mod tuberkulosen, barselsfeberen, difterien, m.fl.
Dødeligheden per 1000 indbyggere per år:

1800 1850 1900 1943
23,9 20,4 14,2 9,6

 


Børnedødeligheden
er faldet fra 14 til 4% på et hundrede år.
Sammenhængen med sociale forhold er kun alt for tydelig.
Loven om sundhedssygeplejersker 1938 betyder et markant fald i børnedødeligheden.

Alderssygdomme
Sammenfattende kan man sige, at medens dødeligheden ved infektionssygdomme, specielt tuberkulose, samt børnedødeligheden før i tiden var dominerende, forårsages nu langt flere dødsfald af åreforkalkning.
- en tendens, som bare skulle fortsætte over de kommende årtier.

1950

Man har udeladt kapitlet 'Sundhedsvæsenet' til fordel for 'Videnskab', som til gengæld af medcinsk interesse berører:

Nobelpristagere, bl.a.
Paul Müller, Basel - DDT
Arne Tiselius, Uppsala - elektroforese

Elektronmikroskopet

Nogle forskningssteder i Danmark

1951

1952

1953

Der omtales nogle nye behandlings- og diagnostiske procedurer, hvor de fleste findes den dag i dag. Først dog én, som ikke vandt senere udbredelse.

Hjertekaterisation
udførte på sig selv i 19----              bliver mere almindelig som supplement til diagnostik af bl.a. hjerteklapsygdomme, som ellers foregik ved hjælp af symptomer og stetoskopet.

Via en armvene på venstre side er et kateter ført til øvre hulvene. Ved at måle trykket på begge sider af en hjerteklap kan man udtale sig om graden af forsnævring.

I 1953 drejede det sig for en stor del af patienterne om forsnævring af klappen mellem venstre forkammer og hjertekamme (mitralstenose) som følge af gigtfeber efter f.eks. en halsbetændelse. (febris rheumatica).

Husfeldts hjertekniv
Man opererede på 'bankende hjerte' - altså uden hjerte-lungemaskine. Kirurgen åbnede til hjertet, førte pegefingeren med kniven påmonteret ind og skar forsnævrigen i mitralklappen åben.

I de bedste tilfælde bevirkede operationen et meget bedre liv for patienten uden invaliderende åndenød.

Erik Husfeldt var kirurg på Rigshospitalet, havde været modstandsmand, rejste til Korea med Jutlandia og var en varm fortaler for selvstændige narkoselæger og -afdeliknger.

1954

Også i dette år har bekæmpelsen af tuberkulose en fremtrædende plads i årgangens fælles afsnit for videnskab og sundhed, som har fået 16 sider.
Den smukke stregtegning er Vejlefjord Sanatorium, Danmarks første større institution for tuberkulose-bekæmpelse fra år 1900, oprettet efter tysk mønster og med lægen Christian Saugmann som igangsætter.

 

Avnstrup
Denne funktionelle institution med store røde kors på tagene af hensyn til eventuelle flyangreb skulle senere blive pleje- og endnu senere  flygtningecenter.

 

 

 

 

 

 

 

Spangsbjerg ved Esbjerg blev senere psykiatrisk sygehus.

 

 

 

 

 

Nakkebølle har haft en omskiftelig tilværelse som flygtningecenter, Tvindskole og ind imellem helt forladt.

 

 

 

 

 

 

Røsnæs ved Kalundborg var sanatorium for voksne med kirurgisk tuberkulose, f.eks. i led og børn med skrufulose, det vil sige hævelse af lymfekirtlerne på halsen som tegn på tidlig infektion med tuberkulose.
 

 

 

 

Julemærkesanatoriet ved
Kolding Fjord

 

 




 

 

Hovedhjørnestenene i sanatoriebehandlingen var frisk luft, rigelig ernæring og hvile. Desuden når kirurgisk behandling af lungetuberkulose, f.eks. pneumothorax (lungepustning) en vis ddbredelse.
Ved ledtuberkulose kan amputationer komme på tale.

I dag kan disse tankegange om helbredelsen borte fra hjemmet i rolige, naturskønne omgivelser forekomme naive og kuriøse. Men behandlingen virkede jo i mange tilfælde, og man havde frem for alt ikke de effektive lægemidler, vi råder over i dag.
Da årets udgave af Hvem Hvad Hvor udkom, var klokken faldet i slag for de stolte, gamle sanatorier, helt overvejende på grund af opdagelsen af streptomycin og senere andre antibiotika mod tuberkelbacillen.
Nobelprisen i medicin gik i 1952 til steptomycinets opdager, den russisk fødte, men tidligt til USA emigrerede Selman Abraham Waksman.

Andre sanatorier

 

 

Montebello
Sanatoriefilosofien er selvfølgelig også anvendt i forbindelse med andre lidelser end tuberkulose, og det er imponerende at fornemme den entusiasme, som har drevet datidens ildsjæle.

 

 

 

Gigthospitalet i Skælskør

Endelig er selve sanatoriebygningerne oftest imposante og typiske for deres tid.

Her er to funkisbyggerier med alle periodens kendetegn.

 

 

 

 

 



Hornbæk Badehotel åbnedes i 1935, da det kræsne københavnske publikum havde vokset sig stort nok til at give den fornødne omsætning, f.eks. i de bekendte og oftest elskede hornbækrevyer med Stig Lommer ved roret i mange af årene.

Efter funktionen med polioofre kom en periode med yngre patienter, der ikke var lammet af polio, men af skader på rygmarven efter ulykkestilfælde.

 

Under overskriften
Hvilke sygdomme giver ret til offentlig hjælp?
gennemgås reglerne for økonomisk støtte til tuberkulosepatienten, hvad angår udgifter til behandling, tabt arbejdsfortjeneste og hjælp til familien, hvis forsørger er på sanatorium. Der ydes hjælp i op til seks måneder.

ANDRE EMNER

Til undersøgelse hos lægen
 hvor der redegøres kort og koncist for stetoskopi, undersøgelse af mave, endetarmsundersøgelse, laboratorieprøver, lumbalpunktur, røntgenundersøgelser, øjen-, øre-næse-hals, gynækologisk og neurologisk undersøgelse.

I billedteksten står, at lægens vigtigste instrument ved lidelser i hjerte og lunger er stetoskopet.
I dag bærer lægen stadig stetoskop, men der foreligger også altid supplerende undersøgelser. såsom EKG, røntgen, scanning og ekkokardiografi, hvor lægen direkte bl.a. kan se, hvad en hørt mislyd skyldes.

 

 

 

1955

webmaster@jkris.dk