Schimmelbuschs maske
(1890).
Man anbringer otte lag gaze vædet i kloroform eller æter, og rammen lukkes
En flaske anæstesimiddel i hånden og inhalationen kan begynde.

ARBEJDET
for anæstesiologer og anæstetister  på felthospitalerne i første linje bag fronten var præget af  frenetisk travlhed under de håbløse fremstød op over skyttegraven (over the top), som var dømt til at give tusinder af døde og sårede, når tropperne med pistol og gevær kom i maskingeværild.


Lasarettet
I en bygning på 30x5 m er der 4x3 operationsborde.
Hver anæstesiolog passer tre lejer med en patient under forberedelse, en under operation, og en under afvikling.

 

 

KVINDER
var ved at få valgret i Vesteuropa og de var med i krig for første gang i større antal, naturligvis beskæftiget med sygepleje og husmoderlige gøremål.

 

 

MERE ULYKKE
Som om Europa ikke havde lidt nok, brød pandemien Den spanske Syge ud i 1918-19 og såede igen død over Europa, herunder blandt de unge mænd, der havde overlevet krigen. Det blev atter nødvendigt med massemoblilisering af læger og andre sundhedsressourcer. Denne gang dog i hjemlandet.


Anæstesi i 1. verdenskrig

Den anæstesiologiske indsats ved Vestfronten må ses som en praksis udøvet på alle kvalifikationsniveauer af personer med vidt forskellig baggrund under national militær kommando. Det varierede fra specialuddannede læger med tidens bedste apparatur over hastigt uddannede orderlies (portører) til en præst helt uden forudsætninger. Man fulgte ordrer og anvendte det udstyr, man havde fra hjemstedet eller hvad der ellers kunne fremskaffes. Standardisering af koblinger m.v. var ukendt.
Dr. Corfield: "I found that greasing the screwthread with vaseline was very effective in making them screw up and fit accurately."(!)

USA kom først med i krigen 1917, men støttede de allierede materielt fra begyndelsen. På Atlanten herskede den uindskrænkede ubådskrig, og ikke alle leverancer nåede frem. Men det lykkedes da at få en N2O-fabrik frelst over. Da USA kom med, blev der indsat 50 base hospitals, som hver var funderet i en moderinstitution hjemme. Amerikanerne var utilfredse med den europæiske æter og måtte have sendt hjemmefra, for som det blev udtrykt:"..from the coughing and great quantities of mucous secreted it would seem to contain more sulphuric acid and formalin than anything else." 

Englænderne var forfærdede over franskmændenes måde at bedøve skødesløst med kloroform, som jo kan udløse ventrikelflimren ved stimulation i overfladisk anæstesi.

 

 

Anæstesiologens panservåben, en Ohio Monovalve fra Ohmedas urselskab.
Der kan anvendes flere gasser, som opvarmes elektrisk.
Flow og tryk holdes konstant, så thoraxkirurgi kan udføres efter intubation.
Der er slående lighed med det McKesson-apparat, der kom til Danmark tyve år senere, da Erik Husfeldt udviklede thoraxkirurgien.

 

 

Man kendte til ABO-systemet og anvendte blodtransfusioner i specielle tilfælde. Netop i krigsårene skete der i USA store gennembrud med citratstabilisering og nedkøling af donorblod, men det var svært at implementere ved fronten.

Innovationer kom der også ud af krigen, om end denne ikke nåede at komme i anvendelse, men først fik sin storhedstid i anden verdenskrig.  

 

Flagg's Can anvender simpelthen dåsen, som æteren leveres i.
Dampene ledes igennem en indboret studs, slange, ventil og tungeholder/maske/tube til patientens inspirationsluft.
Hvis man holder med højre hånd på dåsen, opvarmes æteren, og fordampningen øges.

Æteren er fra Squibb.

 


 

Blindede soldater ledes bort fra fronten.

Den store dræber og skadevolder var maskingeværet, men krigen bød også på nye rædsler som krigsflyvere og giftgas.

Sammenstuvningen og de fugtige skyttegrave medførte epidemier af lus, scabies, plettyfus m.fl.
Under navnet "shell shock" (granatshock) blev det posttrau-matiske stress syndrom beskrevet.

Rædslerne var ubeskrivelige: For første gang kom menneskeskabt teknik i ødelæggelsens og drabets tjeneste. Verden havde mistet sin uskyld, og efter fredsslutningen dannedes Folkeforbundet med det formål at bilægge internationale stridigheder ved forhandling og voldgift og ikke ved krig. Det holdt som bekendt en tid.


 

Foruden savnet af de millioner af døde unge mænd er det i dag svært at forestille sig hvor præget bybilledet i byerne har været af de mange krigsinvalider.
Specielt ansigtsskaderne gav anstødet til den moderne plastikkirurgi med krav om tilpasning af anæstesien, f.eks. intubation
.
 

 Webmaster: Jan Kristensen, april 2005