Verden higer efter normalitet, og man kan ikke tænke sig nogen bedre anledning end de første olympiske lege i tolv år.
Stedet var London, og set fra et dansk synspunkt en triumf med medaljer i svømning for damer, roning, cykling og ikke mindst det legendariske bronzehold i fodbold, som forbliver idolerne, indtil 1960, da det bliver til sølv.



New Look
som ellers er meget tækkelig, kom frem i 1946, men kan stadig kalde på ældre medsøstres vrede.



 Sverige
Ungdomskultur findes til alle tider og overlever trods alle kriser.
En langhåret, såkaldt swingpjatte trakteres af det stockholmske politi.
I Danmark var en del af uniformen sko med høje, påklistrede rågummisåler.




10. december fødes FNs Menneskerettigheds-erklæring
og Webmaster.

Uden sammenligning i øvrigt.


1948
Mon ikke de fleste har gjort sig tanker om deres fødsel i retning af:
Hvad skete der i verden lidt før og lidt efter, at jeg selv blev født ?
Kunne noget være gået anderledes, end det faktisk gjorde ?




Min onkel har lært sig bogbinding, og da jeg fyldte halvtreds, fik jeg
1948. Aaret fortalt i Billeder
overrakt.
Dette lille værk, hvori hver dato har 2-3 linjer, har været en hjælp til at få styr på nogle af begivenhederne fra det år.


Nogle konflikter fra dengang er løst, andre er opstået, og atter                         
Svenskeren Grev Folke Bernadotte, der var på FN fredmission i Palæstina, blev myrdet sammen med en fransk FN udsending.
Kamphandlinger og våbenhvile er der flere gange i årets løb.

Staten Israel proklameres.


En anden idealist, fortaleren for ikke-vold, Ghandi, myrdes ligeledes.
Hans drøm om et frit Indien (og Pakistan) er gået i opfyldelse, men freden er ikke fredelig nok.

Ved sin død ejer han 4 $ og et tæppe.
 


Lettede overlevende fra DFDS rutebåden 'Kjøbenhavn's  (København-Aalborgs) forlis bringes i land.
Skibets jernskrog har aktiveret en magnetisk mine nær Hals Barre.
48 omkommer og 261 reddes.
Året præges af mange ulykker til søs, men ingen så alvorlig som denne.

Manden med babyen på armen er en tjener, der har reddet barnet og lånt sin jakke til moderen, som lykkelig går bagved.

Tyve år tidligere var skoleskibet af samme navn forsvundet i Sydatlanten.
Næppe mange fartøjer er siden 1948 døbt 'København'.


Der er mange røverier og mord, nogle grundet opgør om den sortbørshandel, der florerer, idet mange varer stadig er rationerede eller ikke kan skaffes på lovlig vis.

Dobbeltmordet på Peter Bangsvej er det kendteste mord, og det er som bekendt uopklaret, men har givet anledning til utallige teorier, gisninger, artikler og bøger.

Da en politimand dømmes for hæleri og tyveri af tyvekoster (!), går det efter flere hændelser omkring Politigården op for offentligheden, at ikke alt er, som det burde være i det københavnske politi.
Et par år senere ruller Edderkoppesagen, og korpset bliver skandaliseret.



Det danske jernbanenet når aldrig en større udbredelse end i disse år.

Her er det dog gået lige lovlig vidt ved Assens, idet et afsporet tog pløjer sig ind i et hus.

Her skete der ikke noget videre, men ellers er det noget af et ulykkesår for samfærdslen i Danmark.

Ganske langsomt får togene konkurrence af privatbilismen, som dog dæmpes kraftigt af skrappe importrestriktioner p.g.a. den manglende valuta efter besættelsen.
 


Forholdet mellem Sovjetunionen og USA er spændt. Her bringer amerikanske agenter en lemlæstet russisk kvinde i sikkerhed på hospitalet. Hun holdtes i arrest på det russiske konsulat for senere at vidne i en sag om atomspionage.
Hun kunne mindst forvente hjemsendelse til USSR, og i desperation sprang hun ud fra 4. sal.
Udenrigsminister Molotov ringede midt om natten og skældte den amerikanske gesandt hæder og ære fra.

Det anspændte forhold mellem supermagterne kulminerer, da russerne afskærer Vestberlin fra forsyninger, og byen må holdes i live med en luftbro.


 Med de selv samme fly, men den anden vej transporteres 5000 polske jøder med status af
'strandede' tilbage til Polen.
Det sker for at spare på de knappe madrationer.

Frem til 1989 må verden af og til holde vejret, når der bliver raslet med atomsablerne.


Ellers er der masser af kriser og oprør i Europa dette år.
Man fæster sig især ved kommunisternes magtovertagelse i Tjekkoslovakiet, borgerkrigen i Grækenland, den politiske ure i Frankrig og konflikten Mellemøsten.

Fronterne i Europa trækkes hårdt op, en kommunistisk opstand i vesteuropæiske lande er ikke den rene utopi.
USA er presset og sætter bl.a. det store Marshall-program i værk, som skal hjælpe Vesteuropa op
.


Nogle varer er stadig rationeret eller kan kun importeres i begrænset omfang.
Men op mod jul får befolkningen det glade budskab fra
Jens Otto Krags ministerium:
Der kommer 1000 tons ris ekstra til grød og à la mande.

 

Webmaster: Jan Kristensen