|
Fra Lehrbuch der Kriegs-Chirurgie af Esmarch.
Han deltog også selv i krigen
Tyskland var ved at opnå dominans inden for medicin og kirurgi, omend denne
metode ser ret simpel ud.
Dansk standard kirurgkasse
 |
Såret
1864
VIL DE BEDØVES ?
Sekondløjtnant Laurits Lassen fik en tysk kugle gennem højre overarm og
en time senere én i rygmuskulaturen. Han havde tabt en del blod, var svimmel
og bad om tilbagetrækning. På båre blev han ført til nærmeste
"divisionsambulance", som var indrettet i en rummelig bondestue. Der var
hektisk aktivitet: En soldat bad fadervor på overlægens bud, men udåndende,
inden bønnen var til ende. Da det blev Lassens tur, tilbød overlægen ham
bedøvelse (kloroform på lommetørklæde ?), men han fandt rigtigst som soldat
at afslå. Så blev han sat på en stol, underlægen holdt ham fast ved
skulderen, og overlægen lagde en dyb incision i ryggen, indførte en tang og
trak kuglen ud.
Sårene blev forbundet, og nu ventede tretten timers transport i en
uaffjedret arbejdsvogn i vinterkulde
 - inden han omsider kunne lægges i seng på
lazarettet, som var opstillet i
borgerforeningen i Flensborg.
Den uundgåelige
betændelse blev behandlet med isomslag, som hans adjudant
måtte skaffe.
Snart sejlede hans seng.
I
samtiden var der foruden patriotisme også forståelse for soldaternes og
deres familiers lidelser. Der var talrige initiativer og indsamlinger af
tæpper og andre fornødenheder.
H.C. Andersen lavede papirklip, som blev solgt for 1 rigsdaler stykket.
Man huskede Florence Nightingales indsats otte år tidligere, men af
sømmelighedsgrunde frarådede man, at kvinder deltog i
plejen af sårede
soldater. 26
kvinder trodsede advarslerne og blev efter krigen belønnet med
en medalje.
Men om nogen generalmobilisering var der ikke tale:
Forlystelseslivet i
København gik videre.
Efter fredsslutningen var der ikke meget at more sig over.
Røde Kors blev dannet i 1863 og Genevekonventionen om behandling og pleje af
sårede soldater vedtaget i august 1864, begge på initiativ af den
schweiziske rigmand og filantrop Henri Dunant.
Hans landsmand, militærlægen Louis Appia deltog som observatør.
På indersiden
af armbindet står også Italien 1866 (Prøjsen-Østrig) og Frankrig 1870
(Frankrig-Tyskland).
|